En uheldig dag ender helt galt - Frit! :D

dato: 6/7
Dag: søndag
Sted: Det psykiatriske hospital
Vejr: ret lunt - eller ret varmt. Omkring de 25 grader, kun enkelte tynde skyer hist og her, solskin og dejligt vejr
Omgivelser: de folk der nu er på psykiatrisk hospital: sindsforvirrede små stakkels mennesker og væsner...
Tid: 14.25
Påklædning: http://www.wovenflesh.com/49_night-walker.html
link til t-shirt, der er i en for stor størrelse til Rune, et par boxershorts og ellers intet andet, da han ikke nåede at få noget på.


Inde fra gangen på det psykiatriske hospital kunne man høre skrig fra en ung dreng. små ord sneg sig ind imellem skrigene, og der var mumlen og råben fra et par af de ansatte der prøvede at få drengen til at falde til ro. Rune blev holdt nede af 2 mænd. en holdte hans arme den anden hans ben, imens en trejde desperat prøvede at give ham noget beroligende. Rune skreg og vred sig så godt han kunne, og prøvede panisk og desperat at foklare hvad der var sket og at han ikke havde haft gang i noget. "Jeg gjorde intet! Det var et uheld!!! Lad mig nu gåå!!!!" skreg Rune desperat og kæmpede alt hvad han kunne for at komme fri. Rune havde faktisk ret i hvad han sagde. det var bare et uheld, men det troede ingen på. Det hele startede faktisk med at han stod i sit lille køkken og havde lavet forkost til sig selv for en gangs skyld, og han havde skrællet gulerødder med den kniv der var ren, som så tilfældigvis havde været en halvstor ret skarp kniv, og havde ikke tænkt længere over det. Han var ikke nået mere end et par gulerødder så desværre ved et uheld fik han snittet sig i fingeren med den store skarpe kniv og så mere uheld i uheld så tabte han kniven, der meget uheldigt gav han en flænge i skinnebenet og landte dårligt få hans fod, så han endte med et lidt slemt sår i foden også. Han havde bandet højlydt over det, da det jo gjorde ondt og han var humpet rundt efter papir som kunne stoppe blødningen. Eter lidt tid hvor han have tumlet rundt efter det, faldet mange gange så havde underboen ringet efter det psykiatriske hospital for at de kunne hente Rune, og sørge for ham, da det lød voldligt over sig, og nu var Rune endt her. Lægerne troede helt bestemt på at Rune igen prøvede på at gøre stor skade på sig selv, og var kommet ud af sin afvænning, og nu lå Rune bare og fremstod som endnu mere sindsyg på den måde han råbte og skreg på.