Flyve tur i mørket - frit :D

Dag - Irl
Dato - irl
Tid - 23:00
Vejr - lunt i mørket ikke en sky på himlen.
Sted - Parken centrum
Omgivelser - ingen, kun et lille egern der pusler i grene.
Påklædning - https://s305.photobucket.com/albums/nn221/masshysteria_x/scene%20kids%20and%20scene%20hair/?action=view&current=Richie_VII_by_lukenugent.png

Mac kom flyvende overtrækronerne. Han vinger lyste let op i mørket. De helt hvide vinger med sølvspidser bar med lethed Mac igennem luften. Han smilte glad imens han fløj, et efterhånden meget sjældent smil. Han havde længe gået rundt og være depri over mange ting i sit liv. Men lige nu kunne han glemme alt og bare nyde den blide luft imod hans ansigt og krop. Han elskede at flyve der var intet bedre end det, eller ikke noget som han lige kunne komme i tanke om. Hans smil forsvandt dog igen, da han besluttede sig for at lande igen. Han havde fundet sin et plet i mellem parkens træer, hvor han kunne lande uden problemer. Da hans fødder ramte jorden lod han sine vinger blive ude, nu havde han jo alligevel ødelagdt sin t-sjirt, og trøje så nu kunne det være ligemget at få dem til at skjule sig i hans ryk når der nu alligevel ikke var nogle mennesker. Han trænkte alligevel også til at strække dem lidt ud. Han strakte dem ud i sit fuldevinge fang, og log dem så folde tilbage så de faktisk kun var lidt breder end ham. Han bed sigi læben, og så ldit rundt. Han hørte et egern pusle rundt i bladene og det fik et lille smil til at bryde frem på hans læber. Han vidste ikke helt hvorfor, men han savnede nogle at snakke med, han havde mistet alle sine gamle venner, eller de fleste var blevet suget tørre af vampyre, hvilket skramte ham lidt. Resten havde han ikke kunne få kontakt med efter. Han sukkede stille, og så ned. Hvilken irriterende ting.

Påklædning: http://www.wovenflesh.com/45_dr-death.html
+ et par lyse jeans der er tætsiddende, et par conversesko der er godt slidte og en hættetrøje der ligger ved siden af ham

Rune lå i græsset i parken, helt fredlig. Han havde haft det helt utrolig godt i den sidste tid. Han var ved at tro at han kunne kurerre sig selv for sine sygdomme. Han havde kun været nede i et par dage, og han troede inderligt at det hele var ved at ordne sig. Han havde efter sit møde med sirenen ved metroen haft en ven af en slags. De havde i hvert fald kemi til at kunne snakke og holde samtalen. Rune lå med musik i ørerne fra en lille sort iPod nano han havde købt for opsparede penge for ikke så længe siden og han havde ikke fortrudt det endnu. Der lød en svag nynnen fra ham imens han lå fredligt og lyttede til musik. Han frøs overhovedet ikke i forhold til at det var sent om aftenen og han kunne sagtens falde i søvn her hvis det var

Mac besluttede sig for at gå lidt rundt. Han strakte igen kort sine vinger ud imens han smilte lidt. Han stoppede dog op, og trak sine vinger ind i sin ryg igen da han hørte et svag nynnen. Han stoppede op, og så lidt rundt. Han kunne ikke helt finde ud af hvor personen var. Mac bed sig i læben. Han kunne ikke helt genkende lugten. Mac gik lidt rundt enden han endelig fik øje på drengen der så på jorden og nynnede. Mac stod lidt ved et træ, og kiggede på ham. Mac havde hele tiden trort athan var alene i parken? Han kunne ikke hlet finde ud af hvilken race drengen var og det fustrede ham lidt. han gik dog lidt tættere på, for at finde ud af om drengen var engel eller noget andet?

Rune forholdte sig helt roligt, men stoppede straks med sin nynnen da lugten af engel mødte hans næse. Han forholdte sig god helt rolig da det var en engel han kunne lugte, og ikke et andet væsen. Han mærkede - og lugtede - at den kom tættere på, og derfor tvang han sine øjne til at åbne sig op. Han hev musikken ud af ørerne og så lidt omkring sig, men så intet lige i starten. Han satte sig så op og så igen rundt, og fik nu øje på skikkelsen. En drengs vist nok, blev han enig med sig selv om. Et let smil bredte sig over hans læber, selvom det ikke kunne ses rigtigt i mørket, også selvom hans hud nærmest skinnede i mellem alt det mørke. Rune var intil videre ikke specielt bange eller nervøs, da han jo allerede vidste at drengen var en engel, eller det var han ret sikker på. Han havde jo taget fejl med en sirene, men det var også en evne, og alligevel. Flere kunne jo have den evne, men Rune var sikker. Dette var en engel.

Mac stoppede så op da drengen rørte på sig. Han så lidt rundt for at se om det kun var drengen der var tilstede. Han snuste kort ind, og bed sig i læben. Engel... Ja det var han. Mac smilte lidt over det, og så ned. Han vidste ikke om han skulle sige noget eller bare vende om og gå, han var blevet forvirret mest over sig selv. Han så ned imens han blev urolig. Han så igen på drengen, og ville foralt i verden vide hvad han skulle gøre, men det gjode han bare ikke. Hans blik forblev mod jorden. Han begyndte at krasse i jorden med sin fod, da han blev rast løs.

Rune endte med at sidde og stirre hen mod drengen. Hans forlegenhed overfor andre var kilden til at at tit ikke sagde noget, og det endte alt for til med at folk bare gik igen, også selvom Rune gerne ville i snak med folk. På den anden side, så ville han ikke ane hvad han skulle gøre. Om han bare skulle rejse sig og gå hen og sige hej? Nej det ville være akavet, og underligt. Det turde Rune slet heller ikke. Han bed sig lidt i læben og vendte ansigtet ned mod sine ben, imens hans blik søgde englens skikkelse.

Mac bed si igen hårdt i læben, og rømmede sig kort. Han så igen på drengen, og smilte lidt. "Ehm.."han tarv igen, da han faktisk ikke havde noget at sige. Han kunne ikke helt finde ud af om han skulle sige hej, til drengen. Han undrede sig lidt over om drengen mon tænkte det samme, men har skubbede hurtigt tanken bort imens han så op mod himlen. "Ehmm.... Hvad laver du her ude?"spurgte han stille, og bed sig så hårdt i læben imens han rødmede stærkt. Typisk at han kom til at sige sådan noget underligt noget. Han var stadig meget rød i hovedet, og det fik hans blik til at søge jorden igen.